Vi skal hermed vende tilbage til Deres mails af 1. december 2008 og 4. april 2009.
De har klaget over Scientology Europa, idet De anfører, at hjemmesiden
www.scientology.dk indeholder ”fuldstændig uunderbyggede, ja faktisk løgnagtige, påstande om, at de med sikkerhed kan kurere alvorlige sygdomme, som f.eks. stress, angst og depression”. Det er Deres opfattelse, at der er tale om en farlig form for markedsføring af Scientology - produkter, hvorved svage mennesker i deres livs krise lokkes til at købe ubrugelige produkter (bøger og kurser).
Indledningsvis skal vi generelt oplyse, at markedsføringslovens anvendelsesområde er privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet. Private interesseorganisationer og velgørende eller sygdomsbekæmpende organisationer, falder som udgangspunkt uden for loven, ligesom loven ikke regulerer livsfilosofier og religiøse holdninger mv.
For så vidt angår Deres henvendelse om Scientology har vi følgende bemærkninger:
De idéer og den filosofi, som Scientology lægger til grund i sit virke, er ikke reguleret af markedsføringsloven. Derimod finder markedsføringsloven anvendelse på Scientology ´s ´salg og markedsføring af fx kurser og bøger. Markedsføring finder dog ikke anvendelse på kursernes og bøgernes indhold, og vi kan derfor ikke forholde os til Deres udsagn om, at Scientology sælger ”ubrugelige produkter”.
Ved en gennemgang af
www.scientology finder vi ikke, at det på hjemmesiden er kurser og/eller bøgerne hvor det er angivet, at kurset/bogen med sikkerhed kan kurere alvorlige sygdomme, som f.eks. stress, angst og depression. De forskellige formuleringer på hjemmesiden giver udtryk for, at der ”kan” blive tale om nogle nærmere angivne virkninger. Der er efter vores opfattelse således ikke tale om løfter om/garantier for, at personer, der tilmelder sig kurser og/eller køber de på hjemmesiden anførte bøger, kan være sikre på, at blive kureret for alvorlige sygdomme eller lignende.
På det foreliggende grundlag finder vi ikke, at der foreligger en overtrædelse af markedsføringsloven, og vi foretager derfor ikke videre.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Birgitte Wested
Fuldmægtig, cand. jur.
Email:
bw@fs.dkTlf.: 32 66 92 82
www.forbrugerombudsmanden.dk